Fata morgana på aktiemarkedet: Hvad det egentlig måler, og hvorfor det betyder noget

Hver aften hører vi den samme historie: Aktiemarkedet boomer, der sættes nye rekorder, og investorerne rider med på bølgen. Vi forledes til at tro, at når aktiemarkedet stiger, så gør økonomien det også, og at velstanden kun er en stigende Dow væk. Det er en betryggende fortælling, som har været gældende i næsten 40 år i USA. Men under overskrifterne om stigende indekser ligger en anden virkelighed – en virkelighed, hvor de grundlæggende økonomiske forhold og aktiemarkedets bevægelser i stigende grad er blevet afkoblet fra hinanden.

Den amerikanske økonomis vækstrate, målt på købte og solgte varer og tjenesteydelser, er ikke, hvad den har været. Lønningerne er stagneret, og den gennemsnitlige amerikanske families nettoværdi kæmper stadig med at komme sig over tilbageslagene fra den store recession. Så hvad er det egentlig, aktiemarkedet måler, hvis ikke den underliggende økonomi?

Aktiemarkedet bliver ofte udråbt til at være et barometer for økonomisk sundhed, men i virkeligheden er det mere et udtryk for investorernes stemning og forventninger til fremtiden end for den aktuelle velstand. Det er en mekanisme, hvor aktier i virksomheder handles ud fra, hvor meget folk tror, at disse aktier vil være værd i fremtiden. Aktiekurserne er ikke udelukkende drevet af en virksomheds indre værdi; de er snarere formet af de fremherskende fortællinger, som investorerne køber ind i. Det er derfor, at en virksomheds aktiekurs kan skyde i vejret på grund af hype eller styrtdykke på grund af skandaler.

En kort gennemgang af aktiemarkedernes historie viser os, at handelen har udviklet sig fra at foregå under et knasttræ på Wall Street i 1792 til nutidens digitale højhastighedshandel på tværs af børser verden over. USA’s New York Stock Exchange (NYSE) og NASDAQ er kraftcentrene i dette globale system. NYSE huser store industrigiganter som IBM, mens NASDAQ er blevet synonym med teknologiske innovatører som Apple og Google. Fremkomsten af indekser som S&P 500 og Dow Jones Industrial Average har forenklet sporingen af aktiemarkedet, idet disse indikatorer repræsenterer resultaterne for USA’s største virksomheder.

Men på trods af væksten i aktieindekserne står vi over for paradokset med stigende ulighed. Fordelene ved et boomende marked er ikke nået ud til så mange mennesker, som man måske skulle tro. Faktisk er den procentdel af amerikanerne, der investerer i aktiemarkedet, faldet, især blandt middelklassen. I mellemtiden er forskellen mellem CEO-lønninger og gennemsnitslønninger vokset eksplosivt, hvilket afspejler et system, der belønner kortsigtede overskud og investorafkast frem for langsigtet økonomisk sundhed.

I slutningen af det 20. århundrede blev aktiemarkedet synonymt med amerikansk velstand. Offentlige virksomheder, som engang var med til at opbygge den amerikanske middelklasse, begyndte at prioritere aktionærernes afkast frem for alt andet. Dette skift, som i høj grad var påvirket af økonomen Milton Friedmans berømte essay fra 1970, argumenterede for, at et selskabs eneste ansvar var at maksimere overskuddet for sine aktionærer. Hvad blev resultatet? Virksomhedsstrategier, der i stigende grad er rettet mod kortsigtede stigninger i aktiekurserne, ofte på bekostning af bæredygtig vækst og medarbejdernes velfærd.

Fra 2007 til 2016 brugte virksomhederne i S&P 500 over halvdelen af deres indtjening på at tilbagekøbe aktier, hvilket kunstigt fik aktiekurserne til at stige. Yderligere 39 % blev udbetalt som udbytte, hvilket efterlod minimale ressourcer til lønstigninger, forskning og udvikling eller ekspansion, som kunne styrke økonomien på lang sigt. Selv om denne praksis beriger investorerne og øger ledelsens kompensation, kan den også svække virksomhederne og skade den generelle økonomiske vækst.

I jagten på højere afkast har det amerikanske erhvervsliv taget omkostningsbesparende foranstaltninger til sig, såsom fyringer, fabrikslukninger og lønnedgang. Disse strategier kan være gode for kortsigtede overskud og aktiekurser, men de har høje omkostninger for lokalsamfund og arbejdere. Lukningen af Wausau Paper Companys fabrik i Brokaw, Wisconsin, er et grelt eksempel: En hedgefonds krav om øjeblikkeligt afkast førte til lukning af byens største arbejdsgiver og ødelagde den lokale økonomi.

Den nuværende dynamik på aktiemarkedet former ikke kun virksomhedernes adfærd, men påvirker også bredere samfundsmæssige tendenser. Når investorerne presser på for at få højere afkast, reagerer virksomhederne med beslutninger, der prioriterer aktionærernes interesser over interessenternes behov, hvilket øger den økonomiske ulighed. Det rejser spørgsmålet: Hvordan kan vi ændre aktiemarkedets incitamenter til at fremme fælles velstand?

Aktionærer kan og bør bruge deres indflydelse til at slå til lyd for en ansvarlig virksomhedspraksis, der tager hensyn til medarbejdernes, kundernes, lokalsamfundenes og miljøets interesser. Langsigtede investeringsstrategier kan skabe bæredygtig værdi og fremme innovation og vækst til gavn for alle – ikke kun dem, der har de økonomiske midler til at handle med aktier.

Aktiemarkedet har potentiale til at være en god kraft, der tilskynder virksomheder til at træffe beslutninger, der fremmer økonomisk fremgang. Det har allerede hjulpet nationer med at opbygge velstand og muliggjort transformative innovationer. Men hvis markedet virkelig skal tjene den offentlige interesse, skal det udvikle sig ud over sin fiksering på kortsigtede gevinster og aktionærernes forrang.

I sidste ende ligger vejen frem i at omfavne et bredere syn på virksomheders ansvar, et syn, der afbalancerer profitskabelse med social indflydelse. Investorer bør være fortalere for dette skift og anerkende, at ægte velstand ikke kun måles på aktiemarkedets højdepunkter, men på styrken og trivslen i det samfund, der understøtter det. Først da kan vi genvinde aktiemarkedets oprindelige løfte som en katalysator for økonomiske muligheder og fælles succes.

Hvis du brænder for aktiemarkedet og gerne vil i gang med at investere nemt og hurtigt, så besøg vores hjemmeside.